ILS 2000

Den komputerstyrbare lys dæmper ILS 2000 ( Intelligent Light System ) blev konstrueret i 1988, og var den første lysdæmper i Europa med inverteret teknologi med MOS POWER FETS, i stedet for den almindelig kendte triac teknologi.
Mosfet teknologien har mange fordele ift. triac dæmperen. Ingen akustisk hørbar støj, soft start, der giver stor forlænget levetid på de almindelige filamentlyskilder, både lavvolt halogen og almindelige 110 / 220 V pærer.
Et helt nyt dæmpbart arbejdsområde var
metalhalogenlyskilder med standard ballaster, der ikke er mulig at dæmpe med den almindelig kendte triacdæmper.
Dette var af stor interesse for akvariefolk med saltvandsakvarier, og specielt tyskerne købte ILS 2000 dæmperne med den tilhørende specielle software, der var udviklet til dette formål. Der var i 1988 udviklet software til den typiske belysning i forretninger, hvor især lavvolt halogenbelysning var begyndt at blive populært.
6 firmaer i Danmark benytter komputerstyrede ILS 2000 systemer, den største er en møbelforretning i Roskilde der med et 24 kanal system med ialt 32 stk 2,5 Kw dæmpere, primært trækker forretningens forskellige salgsområder. Det har de gjort siden 1988, dag og nat, med skiftende programmeret belysning samt i weekender, med store elbesparelser og særdeles lange lyskildelevetider som følge.
ILS 2000 er blevet produceret i ca. 2000 stk. fra 1988 til 2003.
Kapaciteten på dæmperne var typisk 2,5 Kw, men en 3,9 Kw type er også produceret.
Der er enheder i drift i 12 lande, primært i Europa, men også i Singapore.
Dæmperne er ikke længere i produktion, men service varetages naturligvis stadig af Hasling Audio Systems.